Zeca & Co. om den nye 12. mand på ryggen: Fed trøje!

Når spillerne på søndag den 7. juni går på banen mod Randers FC bliver det med 12. mand på ryggen. Spillerne må desværre fortsat undvære den altid fantastiske opbakning fra F.C. Københavns fans fra tribunerne i Telia Parken. Men som en hilsen til fansene der savnes på tribunerne, vil spillerne optræde i en unik version af den nuværende spillertrøje.

Da spillerne blev præsenteret for deres nye tryk med fan-billeder i navn og nummer var der stor glæde. For de savner fansene på tribunerne. Se hvad spillerne sagde til det i videoen ovenfor.