Stadium Rajko Mitić, Beograd

Korte facts før Røde Stjerne-FCK

SORT UDEBANEDRAGT
Vi spiller i aften i den sorte udebanedragt, mens Røde Stjerne spiller i deres rød- og hvidstribede trøje.

TV
TV3+ og Viaplay sender kampen med optakt fra kl. 20.00. Kick-off er kl. 20.45.

NÆSTE RUNDE
Vinder vi sammenlagt over Røde Stjerne, skal vi møde schweiziske Young Boys i CL-playoff i Bern onsdag den 21. august kl. 21.00, og i Telia Parken tirsdag den 27. august kl. 21.00.

Taberen skal møde vinderen af Riga FC-HJK Helsinki i EL-playoff - sandsynligvis på hjemmebane torsdag den 22. august og på udebane torsdag den 29. august, men det fastlægges først tirsdag aften.

TIDLIGERE MØDER
Vi har tidligere mødt NK Obilic i UEFA Cup'en i 2001, hvor vi vandt 2-0 hjemme og spillede 2-2 i Serbien.

Røde Stjerne mødte Lyngby i 1985 og OB i 2003 og gik begge gange videre efter sejr hjemme og uafgjort ude.

Yderligere to serbiske hold har mødt danske klubber: i 2018 tabte FK Spartak Subotica begge kampe til Brøndby, mens FK Partizan vandt begge kampe mod FC Nordsjælland.

PORTUGISISKE DOMMERE
Dommer: Tiago Martins
Linjedommere: Rui Teixeira og Pedro Almeida
Fjerde dommer: André Narciso

39-årige Martins har været FIFA-dommer siden 2015. Vi har ikke haft ham før, men Røde Stjerne havde ham i en CL-kval.kamp ude mod FK Suduva sidste år.

Vi har fem gange før haft en portugisisk dommer, senest da vi i marts 2017 slog AFC Ajax 2-1.

SKADER, KORT OG KARANTÆNER
Ingen af holdene har karantæner.

Vi har Stephan Andersen, Nicolai Boilesen, Robert Mudražija og Andreas Bjelland på skadelisten.