Nicolaj Thomsen scorer til 1-0

Superligaen: Én OB-sejr i Telia Parken siden 1997

Siden 1997 har vi kun tabt én hjemmekamp til OB i Superligaen, og det er 16 år siden.

Få nederlag, men lavt pointsnit
I november 1997 tabte vi 0-2, og siden har vi spillet 29 hjemmekampe med 17 sejre og 11 uafgjorte og kun et enkelt nederlag på 2-4 i august 2003.

Siden Ståle kom tilbage i august 2013 har vi vundet syv hjemmekampe i træk med en målscore på 19-5.

Ellers er billedet meget varieret gennem årene. Benny Johansen og Hans Backe vandt f.eks. kun én sejr hver i henholdsvis seks og otte forsøg. Og de år, hvor Ståle var væk, måtte både Roland Nilsson, Carsten V. Jensen og Ariël Jacobs nøjes med uafgjort:

Tallene angiver antal sejre, uafgjorte og nederlag i Superligaen:

  • Benny Johansen: 1-3-2
  • Michael Schäfer: 1-0-0
  • Kim Brink: 2-1-0
  • Kent Karlsson: 0-0-1
  • Niels-Chr. Holmstrøm: 0-1-0
  • Hans Backe: 1-6-1
  • Ståle Solbakken, 1. periode: 5-2-0
  • Roland Nilsson: 0-1-0
  • Carsten V. Jensen: 0-1-0
  • Ariël Jacobs: 0-1-0
  • Ståle Solbakken, 2. periode: 7-0-0

De mange uafgjorte kampe mod fynboerne betyder, at de faktisk er den nuværende Superligaklub, som vi har det laveste pointgennemsnit mod på hjemmebane - 1,89 point pr. kamp - bortset fra Vendsyssel, som vi kun har mødt en enkelt gang og spillet uafgjort. Herefter følger AGF med 1,93 og Brøndby med 1,95.

Rekordmange røde
OB-statistikken er også bemærkelsesværdig hvad angår røde kort, for ingen andre klubber har fået flere røde kort i Telia Parken end OB - altså bortset fra os selv, der har fået 30.

I forhold til antal kampe er AB dog større bisser...

  • OB: 8 i 38 kampe
  • Brøndby: 6 i 44 kampe
  • Esbjerg: 6 i 26 kampe
  • AB: 5 i 12 kampe
  • AaB: 5 i 41 kampe

Pokalen er en anden snak
Mens OB har haft mere end svært ved at vinde Superligakampe i Telia Parken, slog de os til gengæld i pokalfinalerne i både 2002 og 2007.

Guld- og bronzejagt
Med en sejr på søndag kan vi blive mestre mandag aften, hvis FC Midtjylland ikke vinder i Farum.

OB jagter bronzemedaljer i tæt kamp med Esbjerg og Brøndby, og FC Nordsjælland har også stadig chancen. OB's seneste medaljer var sølv i 2009, 2010 og 2011.

Den fynske formkurve i foråret har dog været nedadgående. Efter de tabte 1-6 herinde i forårspremieren vandt de fem i træk i grundspillet plus en pokalkvartfinale, men i slutspillet har de tre uafgjorte og to nederlag plus et pokalsemifinale-nederlag til FC Midtjylland.

>> Find din plads til OB-kampen