Pierre Bengtsson

Bengtsson: Vigtigt at få 3 point søndag

Søndag kl. 16 fløjtes Alka Superligaen i gang igen efter landskampspausen, og det bliver med et FCK-hold med nye spillere i truppen til den store udfordring mod et af ligaens tophold.

"Det bliver en kamp, som vi ser frem til med stor spænding. Vi har nye spillere med, andre er kommet tilbage fra landskampe, så nu har vi de næste træningspas til at lære hinanden at kende og få spillet os bedre sammen, så vi kan få tre point på søndag," fortæller Pierre Bengtsson og fortsætter.

"Vi ved, at vi er presset i ligaen, så det er vigtigt at få 3 point på søndag for at komme tilbage på sporet igen. Her er det selvfølgelig vigtigt, at vi får spillet de nye spillere godt ind på holdet, og spilmæssigt skal vi holde et godt tempo på bolden og styre kampen og få spillet os til en masse chancer," mener Pierre, der har brugt landskampspausen konstruktivt forud for de kommende store udfordringer i blandt andet Europa League.

"Mentalt kan man hvile sig og tage det stille og roligt og lade op til den kommende periode, hvor der er rigtig mange kampe, som vi ser meget frem til."

Kampen på søndag fløjtes i gang kl. 16 - og du kan naturligvis stadig købe billet til kampen. Hvis du planlægger at komme til flere kampe, anbefaler vi et sæsonkort. Det er den billigste løsning.