Ståle: Det ser godt ud på kanterne

Efter 3-0 sejren var Ståle Solbakken ganske godt tilfreds med indsatsen fra dagens kanter: 

- Ja, vi må sige, at vi har en rigtig god konkurrencesituation på vores kanter. I dag spiller Benjamin Verbic og Youssef Toutouh en rigtig godt kamp. 

Kombineret med Falks kamp og scoring ude mod Crusaders FC, så ser det godt ud for kantspillet: 

- Helt korrekt. Vi så jo også i Nordirland, at Rasmus Falk spillede en rigtig god kamp – og alle har de været med til at skabe rigtig meget offensivt. Så det ser godt ud for os på den front. 

Om end nullet blev holdt, mente Ståle at der var plads til defensiv forbedring: 

- Offensivt synes jeg at vi leverer en god indsats, og vi spiller alt i alt en god kamp. Defensivt gør vi mere eller mindre hvad vi skal, vi holder nullet – men jeg synes nu alligevel, at vi godt kunne stramme en smule op i defensiven. 

Næste mulighed for defensiven for at stramme op er tirsdag aften, når Crusaders FC besøger Telia Parken fort at spille returkamp i 2. kvalifikationsrunde til UEFA Champions League.