Andrija Pavlovic ny angriber i F.C. København

Andrija Pavlovic ny angriber i F.C. København

F.C. København har indgået en 5-årig aftale med den 22-årige serbiske landholdsspiller Andrija Pavlovic, der kommer til København fra Cukaricki. 

 
- Vi er meget glade for, at vi i hård kamp med flere andre klubber, kan præsentere Andrija Pavlovic i F.C. København. Vi har fulgt ham igennem sæsonen i hans hjemland Serbien, hvor han har præsteret fantastisk godt med 18 ligamål og landsholdsdebut, siger teknisk direktør Johan Lange, og fortsætter: 
 
- Udover hans mange mål er Andrija Pavlovic en relationelt stærk angriber med et rigtig godt miks af teknik og fysik. Vi er ligeledes glade for, at have denne transfer tidligt på plads forud for forberedelserne til den kommende sæson, hvor der venter vigtige kampe allerede i juli, lyder det fra Johan Lange. 
 
Andrija Pavlovic er 1.89 cm høj og noteret for 2 A-landkampe for Serbien. Han får spilletrøje nummer 23.
 
Se det første interview med den nye angriber på FCK TV inden længe.