Reaktioner efter 4-3 sejren

Reaktioner efter 4-3 sejren

César Santin 
- Det her er ”amazing”! Det er skønt at være en del af denne klubs historie, og jeg er glad for at have scoret så mange mål for Skandinaviens bedste fodboldklub. Det føles rigtig godt, så jeg er virkelig en glad mand!

- Vi fik en lidt svær start på kampen, men vi leverer et flot comeback og får scoret fire mål. Så både en god kamp for mig, men også for alle de unge spillere vi brugte i dag.

Youssef Toutouh
- Fantastisk sejr. Første halvleg startede ikke så godt, vi spiller for meget på tværs og for meget tilbage i banen. Men stille og roligt løftet vi vores spil, og så er det dejligt at vi får nogle mål fra angriberne. Så alt i alt, dejligt at være videre i pokalturneringen.

Thomas Kristensen
- Lækkert at være videre i turneringen, men en unødvendigt dårlig start. Vi viste god moral, og det er en kamp vi kan lære af – både de unge, men også mig, blandt andet skal vi være mere kyniske når vi fører 4-3 med fem minutter tilbage, det er ikke der, vi skal prøve noget smart. Men en rigtig god kamp og fire scoringer af os. Fin kamp for holdet, dem med mange kampe blev sparet og dem med knapt så mange kampe fik spilletid – det er optimalt, specielt når vi vinder kampen!

Kris Stadsgaard
- En rigtig pokalkamp, og godt med underholdning for tilskuerne. OB var selvfølgelig tæt med en tidlig 2-0 føring, men heldigvis kom vi flot tilbage og vandt kampen.

Thomas Delaney
- Jeg synes egentlig vi som hold var i fuld kontrol, da jeg kom ind. På det tidspunkt havde de andre gjort forarbejdet, så jeg skulle bare ind og være med til at sikre videre avancement i turneringen – og det lykkedes!