Godt fra start

Så sad vi der igen. Omgivelserne lignede sig selv: Haderslev Fodboldstadion i behersket søndagssol med en truende skyformation i horisonten, der pønsede på at genoptage sommerregnen. Og en aktiv, syngende, klappende og flagsvingende københavnsk fanskare, der havde trodset styrtregnen, vejarbejderne, ferietrafikanterne, biluheldene og andre forhindringer på den lange vej fra Hovedstaden til Haderslev.

Mange har spurgt sig selv og hinanden, hvordan det skal gå uden Ståle og Bård, og uden Pospech, Anton, Oscar, William og Grønkjær. Et naturligt spørgsmål, som også nok skal blive stillet flere gange endnu, men man vinder ikke fodboldkampe ved at læse historiebøger, så lad os prøve at glemme fortiden og koncentrere os om dagens begivenheder.

Det nye trænerteam under ledelse af Roland Nilsson havde to debutanter med fra start i form af Johnny Thomsen og Christian Grindheim, mens Sigurdsson og Diouf indledte på bænken, hvor også de hjemvendte FCN-lejesvende Oviedo og Nordstrand tog plads. Af disse var det kun Diouf, der fik spilletid i dag, men herom senere.

Mestrene kom spillemæssigt fint fra start, men SønderjyskE stod for den første farlige afslutning, da Henrik Fabricius stak af sted på en lang pasning fra Henrik Hansen. Sölvi Ottesen pressede ham dog godt og undgik behændigt at give dommeren nogen som helst anledning for at fløjte straffe, og så sendte Fabricius sin afslutning langt forbi.

Ellers stod der F.C. København på begivenhederne med mange nydelige opspil, især over kanterne hvor både Johnny Thomsen og Pierre Bengtsson kom meget med frem, og især Bengtsson fik slået mange fine indlæg fra venstre side. Ingen af dem var dog direkte involveret, da løverne tog teten efter et kvarters tid på et smukt, smukt mål af César Santin.

Claudemir fandt med en hård, flad pasning N’Doye uden for SønderjyskE-feltet, og han spillede straks videre til Santin, der resolut huggede til og tordnede bolden ind ved den ene stolpe uden for Nathan Coes rækkevidde.

Gæsterne fortsatte med at dominere begivenhederne, men paradoksalt nok var det hjemmeholdet, der var tættest på at komme på tavlen, da Jarl André Storbæk midt i halvlegen trak ind fra venstre side og bankede et godt langskud tæt over mål. Skal man indvende noget mod en generelt udmærket 1. halvleg må det nemlig være, at københavnerne kom til for få afslutninger. Claudemir var ganske vist lige ved at nå frem til et Bengtsson-indlæg, som Santin snittede videre inde foran, og N’Doye fik også sendt en udmærket mulighed lige forbi mål, men Nathan Coe kom aldrig for alvor på lige så meget arbejde, som hans holdkammerater ude i marken.

Ude på banen så det nemlig alt taget i betragtning ganske fint ud med en god bevægelighed i holdet, der også gjorde opgaven vanskelig for den kompakte SønderjyskE-defensiv. De havde kun Fabricius liggende helt fremme, og debutanten Tommy Bechmann lurende som hængende angriber i en 4-5-1-formation.

Efter pausen mistede løverne dog lidt af flowet i sit spil, og selv om man stadig havde bolden klart mest, var dominansen knap så udtalt som før pausen. Man skulle små 20 minutter hen i kampen, før der skete noget særligt, men så diskede N’Doye til gengæld også op med kampens detalje: efter en bolderobring nede i egen højre forsvarsside, blev bolden rutinemæssigt smidt op til N'Doye på midten af banen, og han overraskede alt og alle ved at kaste sig op i et fornemt saksespark og firsttime bolden ud på højrekanten, hvor han dermed sendte Claudemir fri til et rush ned langs sidelinien! Desværre fik Delaney ikke ordentligt træf på brasilianerens indlæg, og på det efterfølgende indlæg havde Santin ikke samme held med et saksespark-forsøg som sin angrebsmakker.

Efter en times tid kom Bolaños på banen i stedet for Delaney, og stadig havde de sortklædte bolden i 60-70 % af tiden, mens SønderjyskE stadig bare lurede på en kontrachance eller måske især i en dødboldsituation oppe på den københavnske banehalvdel. Lidt efter lidt sendte den nye cheftræner Lars Søndergaard dog sine tropper længere frem på banen, så faktisk var det gæsterne, der pludselig øjnede en stor kontramulighed, da Santin fikst smuttede fra Anders Østli oppe omkring midten. Han prøvede at spille N’Doye fri i dybden, og ideen var god nok, men pasningen lå lige en anelse for langt fra senegaleseren.

Kort efter blev Santin afløst af dagens tredje debutant, Pape Pate Diouf, men han fik svære betingelser efterhånden som hjemmeholdet satsede mere og mere fremad. Først fem minutter før tid var der dog optræk til udligning, da Henrik Hansen knaldede et flot langskud lige forbi den fjerneste opstander, men SønderjyskE fortsatte optimistisk presset i slutminutterne, hvor samme Hansen forgæves prøvede at filme sig til et straffe. Men mens protesterne regnede ned over den udmærkede dommer Kenn Hansen slog mestrene kontra, og lidt inde i overtiden kunne N’Doye med et tørt hug udplacere Coe og slå premieresejren definitivt fast. Lidt sent, vil mange københavnere mene, men bedre sent end aldrig – og fuldt fortjent!