F.C. Københavns første svensker
24/08 2000 00:00
Så er det tid at byde velkommen til en ny spiller og et nyt internationalt islæt i F.C. København. Den nye nr. 19 i Københavns trup er Pascal Simpson, der er kommet til klubben fra Vålerenga i Oslo, men han er svensk og har først og fremmest gjort sig bemærket som en farlig angriber i den svenske storklub AIK fra Stockholm-forstaden Solna.
Nu har Pascal ikke været her længe, men ser allerede ud til at være faldet godt til:
”Jeg synes, at alt virker vældig godt her, og at jeg har gjort et rigtigt valg ved at komme,” siger Simpson. ”Jeg var meget positivt indstillet lige fra første henvendelse, og jeg følte at denne interesse kom lige på det rette tidspunkt. Jeg har haft det ret svært i Vålerenga i lang tid, med mange skader osv., og derfor tænkte jeg, at dette lød vældig interessant for mig – en ny start.”
”Jeg er blevet godt modtaget. Da det kom på tapetet, at jeg måske skulle hertil, fik jeg masser af e-mails fra fansene her i København, som ønskede mig velkommen. Og nu har jeg mødt de andre spillere i en uges tid, og de har virkelig taget sig af mig.”
Da Bo Svensson og Kofi Dakinah pludselig blev skadet, og da Kim Madsen stadig er ude af spillet, blev der spekuleret i om Simpson skulle træde til i forsvaret, men det ser ikke ud til at være på tapetet.
”Det tror jeg ikke – grunden til at jeg spillede forsvar i en halv sæson i AIK var, at vi havde en del skader. Jeg kom så til at spille midtback, og det gik vældig godt, men jeg tror at det er som forward, at Roy og Colin har tænkt sig at bruge mig.”
Om sin baggrund fortæller han:
”Jeg begyndte at spille i Ekerö IK, da jeg var syv år gammel, og der blev jeg i fem år. Siden kom jeg til Brommapojkerna, som er en af de svenske klubber, der har de bedste ungdomsafdelinger. Det er en forstadsklub vest for Stockholm, og der spillede jeg i seks år.
”Derefter blev det AIK, hvor jeg spillede i syv år og fik mange store oplevelser. I 1998 kom jeg til Vålerenga i Oslo, men der var jeg skadet, da jeg kom. Der gik lang tid inden jeg blev frisk, og jeg føler ikke, at jeg rigtig slog igennem i Vålerenga.”
Pascal er dog ikke født i Sverige, men derimod i Togo i Vestafrika. Og han fortæller, at det først og fremmest var tilfældigheder, der gjorde at han endte i Sverige. ”Min mor er fra Vesttyskland og min far fra Togo. Han arbejdede i Tyskland i mange år, og det var sådan han mødte min mor. Så flyttede min mor derned, og siden blev de skilt og min mor flyttede til Sverige. Og jeg ved ikke hvorfor det blev Sverige – men det gjorde det altså…”
Navnet Pascal var i øvrigt nok til at forvirre legekammeraterne hjemme på vejen. Seksårige svenske drenge har svært ved at udtale det, og det blev på den måde til ”Pagge”, som har været hans kaldenavn lige siden.
Når man ser Pascal Simpson er det ret klart, hvad en af hans styrker er – et helt glimrende hovedspil. Han er 193 cm høj. Men samtidig er han udstyret med en strålende teknik. Pascal er også selv klar over hvad hans rolle bliver i F.C. Københavns spil.
”Grunden til at Roy ville have mig hertil er vel, at jeg ikke kun er stor og god på hovedet – jeg har en god teknik, og jeg kan også gøre mine medspillere gode. Det er først og fremmest der, min styrke ligger: i min spilforståelse, som er vældig god. Jeg har sagt i mange år, at jeg skal blive lidt mere egoistisk, og det har jeg sagt i mange år. Men jeg er måske typen, der hellere spiller en gang for meget end går direkte mod mål, så det er måske en ting, jeg skal forsøge at arbejde på,” slutter Simpson.
Og så de lidt mere uhøjtidelige spørgsmål…
Hvilken cd sidder i dit anlæg lige nu?
Jamen jeg har en meget alsidig smag, jeg hører stort set alt undtagen hård rock (Pascal begynder her at væve – red.) – ja, det er først og fremmest soul, jeg er glad for (Pascal bliver nu afkrævet et konkret svar – red.) – lige nu er det den nye Lisa Nilsson-plade ”Viva”, der sidder i anlægget.
Hvad er den bedste film, du har set?
”Ondskabens øjne” med Anthony Hopkins og Jodie Foster er helt sikkert den bedste. Jo, jeg blev temmelig bange. Det var en fantastisk film.
Hvad er din favoritklub i udlandet?
Det er Liverpool. Jeg er ikke en glødende fan, men jeg kom engang i træningslejr i England med Ekerö, og jeg var vel 10-11 år. Der købte jeg en Liverpooltrøje, og siden har det været dem jeg holdt med.
Hvad er det morsomste i tv?
Uden nogen som helst tvivl ”The Fresh Prince of Bel Air”. Jeg er kæmpefan af Will Smith.
Vil du beholde din hjemmeside?
Ja. Jeg synes det er skægt at have en hjemmeside, og at have nogle data ude om sig selv – og have en ting at lave i fritiden. Den kommer jeg til at ændre, og lave den med nyt design i F.C. Københavns farver.
(du kan finde Pagges hjemmeside – stadig i Vålerengas farver – på Sportsprofiler – red.)
[fra kampprogrammet F.C. København-Brøndby 27. august]
Nu har Pascal ikke været her længe, men ser allerede ud til at være faldet godt til:
”Jeg synes, at alt virker vældig godt her, og at jeg har gjort et rigtigt valg ved at komme,” siger Simpson. ”Jeg var meget positivt indstillet lige fra første henvendelse, og jeg følte at denne interesse kom lige på det rette tidspunkt. Jeg har haft det ret svært i Vålerenga i lang tid, med mange skader osv., og derfor tænkte jeg, at dette lød vældig interessant for mig – en ny start.”
”Jeg er blevet godt modtaget. Da det kom på tapetet, at jeg måske skulle hertil, fik jeg masser af e-mails fra fansene her i København, som ønskede mig velkommen. Og nu har jeg mødt de andre spillere i en uges tid, og de har virkelig taget sig af mig.”
Da Bo Svensson og Kofi Dakinah pludselig blev skadet, og da Kim Madsen stadig er ude af spillet, blev der spekuleret i om Simpson skulle træde til i forsvaret, men det ser ikke ud til at være på tapetet.
”Det tror jeg ikke – grunden til at jeg spillede forsvar i en halv sæson i AIK var, at vi havde en del skader. Jeg kom så til at spille midtback, og det gik vældig godt, men jeg tror at det er som forward, at Roy og Colin har tænkt sig at bruge mig.”
Om sin baggrund fortæller han:
”Jeg begyndte at spille i Ekerö IK, da jeg var syv år gammel, og der blev jeg i fem år. Siden kom jeg til Brommapojkerna, som er en af de svenske klubber, der har de bedste ungdomsafdelinger. Det er en forstadsklub vest for Stockholm, og der spillede jeg i seks år.
”Derefter blev det AIK, hvor jeg spillede i syv år og fik mange store oplevelser. I 1998 kom jeg til Vålerenga i Oslo, men der var jeg skadet, da jeg kom. Der gik lang tid inden jeg blev frisk, og jeg føler ikke, at jeg rigtig slog igennem i Vålerenga.”
Pascal er dog ikke født i Sverige, men derimod i Togo i Vestafrika. Og han fortæller, at det først og fremmest var tilfældigheder, der gjorde at han endte i Sverige. ”Min mor er fra Vesttyskland og min far fra Togo. Han arbejdede i Tyskland i mange år, og det var sådan han mødte min mor. Så flyttede min mor derned, og siden blev de skilt og min mor flyttede til Sverige. Og jeg ved ikke hvorfor det blev Sverige – men det gjorde det altså…”
Navnet Pascal var i øvrigt nok til at forvirre legekammeraterne hjemme på vejen. Seksårige svenske drenge har svært ved at udtale det, og det blev på den måde til ”Pagge”, som har været hans kaldenavn lige siden.
Når man ser Pascal Simpson er det ret klart, hvad en af hans styrker er – et helt glimrende hovedspil. Han er 193 cm høj. Men samtidig er han udstyret med en strålende teknik. Pascal er også selv klar over hvad hans rolle bliver i F.C. Københavns spil.
”Grunden til at Roy ville have mig hertil er vel, at jeg ikke kun er stor og god på hovedet – jeg har en god teknik, og jeg kan også gøre mine medspillere gode. Det er først og fremmest der, min styrke ligger: i min spilforståelse, som er vældig god. Jeg har sagt i mange år, at jeg skal blive lidt mere egoistisk, og det har jeg sagt i mange år. Men jeg er måske typen, der hellere spiller en gang for meget end går direkte mod mål, så det er måske en ting, jeg skal forsøge at arbejde på,” slutter Simpson.
Og så de lidt mere uhøjtidelige spørgsmål…
Hvilken cd sidder i dit anlæg lige nu?
Jamen jeg har en meget alsidig smag, jeg hører stort set alt undtagen hård rock (Pascal begynder her at væve – red.) – ja, det er først og fremmest soul, jeg er glad for (Pascal bliver nu afkrævet et konkret svar – red.) – lige nu er det den nye Lisa Nilsson-plade ”Viva”, der sidder i anlægget.
Hvad er den bedste film, du har set?
”Ondskabens øjne” med Anthony Hopkins og Jodie Foster er helt sikkert den bedste. Jo, jeg blev temmelig bange. Det var en fantastisk film.
Hvad er din favoritklub i udlandet?
Det er Liverpool. Jeg er ikke en glødende fan, men jeg kom engang i træningslejr i England med Ekerö, og jeg var vel 10-11 år. Der købte jeg en Liverpooltrøje, og siden har det været dem jeg holdt med.
Hvad er det morsomste i tv?
Uden nogen som helst tvivl ”The Fresh Prince of Bel Air”. Jeg er kæmpefan af Will Smith.
Vil du beholde din hjemmeside?
Ja. Jeg synes det er skægt at have en hjemmeside, og at have nogle data ude om sig selv – og have en ting at lave i fritiden. Den kommer jeg til at ændre, og lave den med nyt design i F.C. Københavns farver.
(du kan finde Pagges hjemmeside – stadig i Vålerengas farver – på Sportsprofiler – red.)
[fra kampprogrammet F.C. København-Brøndby 27. august]