Pressen skrev

B.T.:

Der var rød-hvide farver på Parkens græstæppe søndag aften, og de officielle FIFA og UEFA flag hang stadig i taget. Men dermed sluttede også enhver sammenligning med den forrygende fodboldfest, som Parkens græstæppe havde lagt strå til blot 24 timer tidligere, da Danmark bankede sig til VM med en 6-0 sejr over Island.

De hvidklædte mestre fra FCK og pokalvinderne fra Silkeborg leverede nemlig en halvtam forestilling under Parkens tag, som for første gang var rullet over til en fodboldkamp.
FCKerne som stillede op uden en række stamspillere var dog klart det bedste hold, og dominerede fra kampens start. Og kampen gav bevis for, at mestrene har landets klart bredeste trup.

Dommer Knud Stadsgaard fløjtede ikke det oplagte frispark, og bolden trillede i stedet hen til en veloplagt Sibusiso Zuma, der fra kanten af feltet fladt sparkede bolden ind bag Henrik Ipsen i Silkeborg-målet. I anden halvleg blev FCKs dominans mere udtalt og det usædvanligt tamme Silkeborg-mandskab, der gav debut til den nyindkøbte, man anonyme Bo Nielsen, skabte absolut intet.

Det var dog fuldt fortjent, at Carsten Fredgaard 13 minutter før tid kunne øge til 2-0 på et frispark fra kanten af feltet.
Mestrene snuppede dermed B.T.s Super Cup og sejrschecken på 100.000 kroner.





Ekstra Bladet:


Fodboldfolket er et kræsent folkefærd, og når Danmarks kæledægger aftenen forinden har jævnet modstanderne fra Island med jorden, er det nærmest en umulig opgave at få pisket en festlig fodboldstemning i vejret dagen derpå.

Det måtte FCK-spillerne indse, da de knap et døgn efter landsholdets 6-0-sejr anderledes beskedent besejrede Silkeborg med 2-0 i årets Super Cup-finale.

Græsset var det samme, som da Gravesen, Sand og resten af Olsen-banden indtog banen lørdag aften. Men med kun 2007 tilskuere på de mennesketomme tribuner i Parken var der alligevel en verden til forskel på den altafgørende VM-kvalifikationskamp og den betydningsløse prestigekamp mellem sidste sæsons mestre og pokalvindere.

Det reserveramte FCK-mandskab var toneangivende i store dele af kampen. Selv om træner Hans Backe sparede stamspillere som målmand Magnus Kihlstedt, den talentfulde midtbane Christian Poulsen, angriberen Heine Fernandez samt forsvarsspillerne Jacob Laursen, Thomas Rytter og Niclas Jensen, var det FC København, som pressede modstanderne fra Silkeborg tilbage på egen banehalvdel.





Jyllands Posten:


Fodboldfolket er et kræsent folkefærd, og når Danmarks kæledægger aftenen forinden har jævnet modstanderne fra Island med jorden, er det nærmest en umulig opgave at få pisket en festlig fodboldstemning i vejret dagen derpå.

Det måtte FCK-spillerne indse, da de knap et døgn efter landsholdets 6-0-sejr anderledes beskedent besejrede Silkeborg 2-0 i årets Super Cup-finale.Græsset var det samme, som da Gravesen, Sand og resten af Olsen-banden indtog banen lørdag aften. Men med kun 2007 tilskuere på de mennesketomme tribuner i Parken var der alligevel en verden til forskel på den altafgørende VM-kvalifikationskamp og den betydningsløse prestigekamp mellem sidste sæsons mestre og pokalvindere.

Og fortjent var det sydafrikaneren, der efter godt en halv times spil modtog en flad aflevering ind midt i feltet, hvor han drejede omkring og derpå scorede første halvlegs eneste mål bag Henrik Ibsen. Det burde dog være blevet 2-0 kort inden pausen, da en fri Morten Bisgaard tøvede med at spille en fri Zuma og istedet skød selv lige på Silkeborgmålmanden.
Anden halvleg blev nærmest en kopi af den første, hvor det relativt overlegne hjemmehold stille og roligt pillede pynten af de rødblusede gæster. Det var således også FCK, der stod for anden halvlegs drypvise underholdning, hvor Carsten Fredgaard kronede en god kamp med et flot frisparksmål et kvarter før tid.