Jesper Bech forlænger med FCK

21-årige Jesper Bech har forlænget sin aftale med F.C. København frem til 30.06.2006.

"Jeg er utrolig glad for, at jeg nu har forlænget med klubben og kan fortsætte min udvikling her i FCK. F.C. København er en stor klub, hvor der altid er konkurrence om pladserne, men jeg er ikke i tvivl om, at min tid vil komme. Jeg skal fortsat arbejde hårdt til træning og udnytte chancen, når den kommer" siger Jesper Bech.

"Et stort angrebstalent, som vi uden tvivl kommer til at se i SAS Ligaen. Han har imponeret såvel på vores reservehold som U21-holdet." siger Sportsdirektør Niels-Chr. Holmstrøm.

Jesper har sin første kamp for FCK til gode, men han debuterede på Danmarks U21 hold i OL-kvalifikationskampen mod Luxembourg i juni i år, hvor det blev til en 6-0-sejr.