Thomas Røll lejes ud til Silkeborg IF

F.C. Københavns teknisk begavede midtbanespiller, Thomas Røll, vender for en stund tilbage til sin barndomsklub, Silkeborg IF, der har lejet ham for resten af sæsonen.

- Jeg ser frem til at komme tilbage til min gamle klub. Jeg har haft svært ved at få spilletid hos F.C. København siden jeg blev skadesfri, og jeg glæder mig igen til at vise mine kvaliteter for Silkeborg i resten af sæsonen, siger Thomas Røll.

- Jeg er glad for, at vi kan give Thomas Røll mulighed for at spille flere kampe, og vi glæder os til at se ham igen i juli fyldt med godt humør og gå-på-mod, siger Niels-Christian Holmstrøm.

Thomas Røll har spillet 115 kampe, vundet to mesterskaber og en pokaltitel med F.C. København.