Magne Hoseth til Vålerenga IF

F.C. København har accepteret et tilbud fra den norske topklub Vålerenga IF om en øjeblikkelig overgang af Magne Hoseth.

"Vi har været meget glade for Magne, som ikke mindst i efteråret leverede mange kampe på højt niveau, hvor han scorede en række vigtige mål for klubben. Magnes potentiale er stort, men han har her i foråret haft svært ved at følge op på den gode start i klubben. Magne har været glad for at være her i København, men har selv ønsket at vende tilbage til mere trygge rammer i sit hjemland, hvilket F.C. København med aftalen med Vålerenga IF har imødekommet".