Niels Frederiksen: - Vi har noget til gode

Zankas skade værre end først antaget

Ved tirsdagens vurdering af skadesomfanget af Zankas knæ blev der taget forbehold for, at der ikke ”kun” var tale om en ledbåndsskade i venstre knæ. Et forbehold der desværre kom i brug i dag, i det der under Zankas operation viste sig at være komplikationer med korsbåndet også.

- Zanka blev opereret i dag og som et led i dette, havde vi lejlighed til at undersøge hans korsbånd nærmere. Desværre viste det sig, som frygtet, at også dette havde taget skade, så sammenholdt med den ledbåndsskade vi allerede kendte til, står Zanka foran en pause på alt mellem 6-9 måneder, siger klublæge Morten Boesen.

- Det er kedelige nyheder for både Zanka og for F.C. København. Nu drejer det sig om, at vi som klub bakker Zanka 100 % op, og bistår ham med alt det der skal til, for at han kan komme tilbage på bedste vis, siger F.C. Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen.