Jos Hooiveld stopper

Ved forårets begyndelse indgik F.C. København en aftale med den hollandske forsvarsspiller Jos Hooiveld om en lejekontrakt gældende for resten af foråret. Aftalen med hans klub, Celtic FC, indeholdt desuden en option på køb.

- Jos har gjort et godt job hos os i forårets kampe og er hurtigt faldet til i spillergruppen. Vi har haft god tid til at vurdere Jos, og vi er nået til en beslutning om ikke at udnytte købsoptionen. Vi ønsker Jos al mulig held og lykke, hvor end hans veje nu bringer ham hen, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen.

Der vil blive taget afsked med Jos sammen med resten af de spillere, der forlader F.C. København, i forbindelse med søndagens guldfest i PARKEN.