Lars Rønbøg, Getty Images
Fokus: Livet på DFDS Familietribunen
05/12 2016 17:43
Det er her, de yngste FCK-fans sidder med deres familier. Det er her, at børn – både store og små – kan lege, spille og møde nogle af deres største helte. Det er også her, at de samme børn oplever store sejre, de husker resten af deres liv - og en sjælden gang et nederlag, der gør ondt. Og så er det tribunen, som er første skridt i fantilværelsen hos F.C. København, inden man søger på enten B- eller C-tribunen. Alt afhængig af engagement og temperament.
Men lad os starte med at fortælle lidt om DFDS Familietribunen for dem, der ikke har været der før.
Tribunen ligger ud mod Fælledparken, hvor børn og unge dagligt spiller fodbold på de grønne områder, hvor der også er en lille legeplads. Vejen, man skal ned ad, er den lille Per Henrik Lings Allé. Her kan man komme ind på tribunen ad én af de tre indgange.
Duft af popcorn
At tribunen, og de fans, der kommer her, er lidt anderledes i forhold til de andre steder på stadion, mærker man fra det øjeblik, man har bippet familiekortet eller billetten ind ved indgangsmøllen.
Man mødes nemlig øjeblikkeligt af en ristet duft af popcorn. Ja, der er i det hele taget meget, der sætter sanserne i gang, når man træder ind i den lille verden af indtryk, som tribunen skaber. Det kan nemlig høres, at der er mange børn. Rigtig mange. Små, generte stemmer, enkelte jubelskrig, når en af de små fans har vundet en af de mange konkurrencer bakket op af klapsalver fra begejstrede forældre. Hurtige klik fra skoene på drenge og piger i skolealderen, der løber op og ned ad betontrapperne. Alt dette skaber det glade lydbillede. En blanding af leg, spænding og organiseret kaos.
Man kan også se det. For store, flotte billeder af Leo pryder de enorme vægge, og man mødes hurtigt af alt det, som skaber livet på tribunen, når man et sted kan se et par børn taste lynhurtigt på styredimserne i et spil FIFA. Et andet sted venter en dreng i spænding over, hvilken præmie han vinder på FCK-lykkehjulet. Og jo, minsandten om den ikke landede på hans yndlingsspiller Verbic, hvorefter en af de søde mennesker i Team Leo kan overrække ham en præmie, som han holder tæt ind til sig med ét stort smil. Et helt tredje sted står lige pludselig en hel kø af børn og forældre. Her venter de på, at et par af førsteholdets spillere skriver deres autograf på et postkort.
Forventninger, larm og glæde
Går man uden for på selve stadion, bliver alting bare endnu større. Der er masser af børn med deres familier. Klædt i hvidt og blåt. Summende af forventning af synet af de opvarmende spillere på banen. Heltene, som alle børnene er her for at se. Og for at være tæt på.
Det er alt det, som denne her tribune er. Larm, glæde, spænding og leg. Og mere håndgribeligt: tegninger, konkurrencer, spil og oplevelser. Og minder for livet. I en hyggelig atmosfære.
I artikelserien i løbet af december skal vi møde familien, der hjemmekamp efter hjemmekamp sætter sig til rette på de røde sæder. Vi skal møde pigen, der med et smil giver en hjælpende hånd til familier, der har spørgsmål omkring dagens kamp. Vi skal møde spilleren, der elsker at give high fives til de små fans, der med store øjne ser op til deres idol. Vi skal høre lidt om, hvilke tråde der skal trækkes i for at gøre en hjemmekamp til en god oplevelse for de yngste fans. Og selvfølgelig skal vi også høre lidt om Løven Leo, F.C. Københavns populære maskot, der skaber glæde blandt de mange børn.
Men vi starter på torsdag med at fortælle om Victor, der fik en oplevelse, som han fortæller, han aldrig vil glemme – nemlig at gå med yndlingsspilleren på banen, da holdet mødte Leicester i Champions League.