Zoologisk Have besøger Familietribunen

Zoologisk Have besøger Familietribunen

På søndag mod Viborg vil der endnu engang være en masse spændende aktiviteter på Familietribunen. Vi får nemlig besøg af Zoologisk Have som medbringer levende dyr, spændende skeletter og sidst men ikke mindst en vaskeægte hanløve! 

Kig forbi og se om du kan brøle højere end løven! 

Husk også at… 
Vi har altid flere konkurrencer på tribunen, hvor du kan vinde fede FCK-præmier, og til udvalgte kampe får vi besøg af spillere fra førsteholdstruppen, hvor du kan få autografer og få skudt nogle fede selfies. 

Alle aktiviteter på Familietribunen er altid gratis at prøve. 

Familietribunen åbner altid halvanden time før kampstart. Og der vil altid være et væld af frivillige til at hjælpe dig. Hold godt øje med dem. De er i nærheden i de blå trøjer med Familietribune-logo på. 

Her er en oversigt over alle de faste indslag på Familietribunen: 
- Ansigtsmaling 
- Bordfodbold 
- FCK Lykkehjulet 
- X-Box FIFA 15 
- Spillerbesøg og autografer 
- Løven Leo 
- Sportmaster-målet 
- City Container-banen 

Du finder Familietribunen på D-tribunen. 

Billetter til Familietribunen koster altid kun 50,- for børn og 115,- for voksne.