DBU Pokalen

Viby IF venter i Sydbank Pokalen

Torsdag middag blev der trukket lod til pokalturneringens 3. runde, og her skal løverne en tur til Jylland, hvor Danmarksserie-holdet Viby venter.

Kampen i 3. runde skal efter planen spilles i dagene mellem den 25.- og 27. september. Mere info følger, så snart den er endeligt fastlagt.

Vi har faktisk tidligere været på besøg i Viby Idrætspark i pokalsammenhæng. Tilbage i september 2010 vandt vi 4-1 på et enkelt mål af Vingaard, to af Søren Frederiksen og endelig et selvmål.

DBU Pokalen har fået nyt navn forud for denne sæson og hedder nu Sydbank Pokalen - og i 3. runde indtræder altså de seks hold fra forårets Mesterskabsspil i turneringen, og dermed også F.C. København.

Finalen spilles den 17. maj 2019 i Parken.