Viborg FF - FCK 1-1 (1-0)

Tirsdag aften spillede F.C. København træningskamp mod Viborg FF. Kampen blev spillet i Spjald i vestjylland.

FCK stillede op som følger:

Rune Pedersen

Bo Svensson
Martin Albrechtsen
Bora Zivkovic
Tomas Antonelius

Morten Bisgaard
Christian Lønstrup
Thomas Røll
Carsten Fredgaard (45. Hjalte Nørregaard)

Todi Jónsson (30. Peter Møller)
Marcelo Delgado


Viborg kom foran i starten af første halvleg noget heldigt på et indlæg der strejfede en spiller og snød Rune i FCKs mål, og trods overvægt i spil og chancer formåede FCK ikke at udligne i de første 45 minutter.

Anden halvleg var FCK total spilstyrende. Viborg virkede trætte og kom ikke i nærheden af københavnernes mål. Man skulle dog helt frem til det 85. minut før udligningen kom. Marcelo Delgado var manden der udlignede for FCK.

Marcelo Delgado viste gode takter trods de sproglige vanskeligheder. Argentineren leverede en fornuftig kamp, og det er tydeligt at se, at Marcelo kommer fra de sydamerikanske lande; teknikken er en fornøjelse at se på.

FCK spiller igen onsdag mod Ammitsbøl/Jerlev.