FCK-fans i Parken

Vi bliver også mange på søndag….

Det er naturligvis torsdagens kamp mod PSV Eindhoven, der lige nu tiltrækker sig mest opmærksomhed, men heldigvis har vi kamp i Parken igen allerede på søndag – og heldigvis kommer der også rigtigt mange F.C. Københavnere til kampen mod FC Nordsjælland.

Har du stadig ikke plads til PSV-kampen, så find den HER.

En del af årsagen er, at vi afholder vores traditionsrige Blue & White Banner Day, hvor vi hylder vores 50 samarbejdsklubber, som har en masse glade børn, frivillige og forældre med til fodbold for at fejre det. Du kan læse mere om Blue & White projektet her: https://www.fck.dk/boldibyen/blue-white-banner-samarbejdsklubberne

Billetstatus til FC Nordsjælland-kampen lige nu er, at Familietribunen er tæt på udsolgt med cirka 250 ledige pladser tilbage, mens også C-tribunen er ved at være fyldt godt op. Her er der under 100 ledige på Nedre C, mens der er under 1000 ledige pladser på øvre C.

SEKTIONEN NÆRMER SIG UDSOLGT
På Sektion 12 er nedre udsolgt, mens der er lidt flere end 1000 tilbage på Sektion 12 øvre.

Du kan finde din plads HER.

Derfor forventer vi, at vi igen bliver mange i Parken og vi opfordrer som altid til at komme i god tid og minder om, at kampen er allerede kl. 14.30.