Peter Ankersen

Vendsyssel - en af de sjældne Superliga-modstandere

På mandag møder vi Vendsyssel FF for blot anden gang i Superligaen, og vi har benyttet anledningen til at se på hvilke andre Superliga-hold, vi kun har mødt få gange - og "få" definerer vi her som max. 10 gange:
 

Klub K V U T Point pr. kamp
HB Køge 6 6 0 0 3.00
Farum Boldklub 7 7 0 0 3.00
Boldklubben Frem 5 5 0 0 3.00
Hvidovre IF 3 3 0 0 3.00
Køge Boldklub 3 3 0 0 3.00
Haderslev FK 3 3 0 0 3.00
B1909 2 2 0 0 3.00
FC Helsingør 2 2 0 0 3.00
B.93 3 2 1 0 2.33
Hobro IK 9 6 1 2 2.11
Aarhus Fremad 6 3 3 0 2.00
Fremad Amager 2 0 0 2 0.00
Vendsyssel FF 1 0 0 1 0.00

Både Haderslev, Køge og Farum er siden blevet "involveret" i henholdsvis SønderjyskE, HB Køge og FC Nordsjælland på den ene eller anden måde, men her har vi medtaget kampene hvor de optrådte under de respektive navne.

Det er meget få af klubberne på listen, der har formået at tage point fra F.C. København - og ud over Vendsyssel er det kun Hobro og Fremad Amager, der har slået os.

Ude på Amager krydser de nok fingre for, at vi tager mindst et point mod Vendsyssel på mandag, så Fremad Amager kan beholde rekorden som det eneste hold med max-point mod os! Amagerkanerne var i Superligaen i sæsonen 1994/95 og vandt begge kampe 3-2, men rykkede ned efter blot den ene sæson i den bedste række.

>> Find din plads til Vendsyssel-kampen - billetter fra 100 kr.

>> Alle hjemmekampe fra 99 kr. pr. måned