Jens Stage

Vanvittigt chanceorgie endte 1-1

En fremragende redning af Kalle Johnsson forhindrede, at vi kom tidligt bagud, da Nordsjælland fuldstændig satte sig på kampen i det første kvarter.

Siden kom vi bedre med, og midt i halvlegen pandede Stage vores første hjørne i netmaskerne. Men de sidste ti minutter før pausen pressede FCN igen voldsomt på, og i en vild dobbeltsekvens reddede Bjelland på stregen, og Mads Døhr skød over tomt mål fra halvanden meter. Vores chanceføring på 1-0 var ikke ligefrem fortjent efter spil og chancer...

Kort efter pausen sendte Pep Biel et frispark på overliggeren, og det blev startskuddet til en perlerække af store chancer - mest nede foran Kalle Johnsson, der til sidst blev passeret, da Kamaldeen sendte bolden i nettaget fra spids vinkel.

Men det vanvittige chanceshow fortsatte helt ind i tillægstiden! Undervejs ramte Jens Stage stolpen, men hjemmeholdet ramte også træværket og strandede ellers på en storspillende "Kalle Plankeværk".

 

AWAY JERSEY 2020/2021