Thomas Jørgensen og Tamás Szücs

Ugen der gik (38/2023)

SILKEBORG-U19 1-3
U19 vandt i lørdags sin tredje ligasejr i træk, da de slog Silkeborg 3-1 på mål af Thomas Jørgensen, Noah Sahsah og Amin Chiakha.

Noah Sahsah
Noah Sahsah scorede til 2-1 i Silkeborg. Foto: Judit Wacha


I den sidste halve time fik franske Queyrell Tchicamboud debut, da han afløste Galdur Gudmundsson, der startede inde for første gang på U19.

Tchicamboud er en spændende kantspiller, der netop er skiftet fra PSG’s akademi, og som vi i morgen præsenterer nærmere på fck.dk og i vores app.

Queyrell Tchicamboud
Queyrell Tchicamboud fik debut i 2. halvleg. Foto: Judit Wacha


SILKEBORG U19-F.C. KØBENHAVN U19 1-3 (1-1)
13.: 1-0 Oskar Boesen
33.: 1-1 Thomas Jørgensen
57.: 1-2 Noah Sahsah
67.: 1-3 Amin Chiakha

Oscar Buur – William Glindtvad (56.: Hjalte Bidstrup), Cornelius Olsson, Ethan Amundsen-Day, Nicolai Blicher – Thomas Jørgensen (80.: Andreas Clasen), Hunor Vajk Németh (68.: Tristan Fynbo), Victor Froholdt – Galdur Gudmundsson (56.: Queyrell Tchicamboud), Amin Chiakha, Tamás Szücs (46.: Noah Sahsah)

Ikke benyttet: Filip Versterre

U19 spiller ikke i weekenden, så næste kamp er først lørdag den 7. oktober, kl. 12.30 i Vejle.

Amin Chiakha
Amin Chiakha scorede det tredje mål i Silkeborg. Foto: Judit Wacha


YOUTH LEAGUE
Vi skrev nærmere om U19-holdets 5-1-sejr i Galatasaray i denne artikel, og på næste tirsdag den 4. oktober gælder det Bayern München i UEFA Youth League på Tingbjerg Idrætspark, hvor der er kickoff kl. 16.00.

Vi planlægger at streame kampen i vores app, og ellers koster entreen i Tingbjerg kun 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn.

>> Læs mere om Youth League i denne og tidligere sæsoner her


SILKEBORG-U17 3-0
U17 fik ikke noget med hjem Silkeborg, som vandt 3-0 efter 2-0 ved pausen. Det betyder, at vi stadig ligger næstsidst med tre point for fem kampe.

Onsdag kl. 17 venter der en udsat kamp i Lyngby, og lørdag kl. 15 kommer AGF på besøg på KB’s baner.


SILKEBORG-U15 0-4
U15 tog en sikker 4-0-sejr i Søhøjlandet på to mål af Elvin Mehicic samt et af Rayan Bardghji og Ishaq Holalam.

På lørdag kl. 13 gælder det AGF på hjemmebane.


TO U14-SEJRE
U14 fulgte op på sidste weekends Derbysejr med en 4-2-sejr ude over FC Nordsjælland i onsdags, inden de lørdag slog HB Køge 3-2.


B1903 OG KB
B1903 tabte lørdag 1-4 ude mod Brønshøj, som dermed fik sine første point i sæsonen, mens 03’erne har fire point efter de første seks runder.

KB tabte søndag eftermiddag 2-3 i Valby til Fremad Valby 3 efter at have ført 1-0 og 2-1 på mål af Andreas Wehding Jensen og Mohammed Alaouie. KB ligger også i den tunge ende af tabellen med tre point for seks kampe.
 

SEJR I OLDBOYS-TOPKAMP
KB og Hvidovre tørnede mandag sammen i en oldboys-topkamp, hvor vi midt i 1. halvleg førte 2-0 på mål af Martin Vingaard (straffe) og Jeppe Curth. Hvidovre svarede igen med mål af Thomas Kahlenberg og Kenni Olsen, men mod slutningen afgjorde Søren Martinussen sagen til KB’s fordel med et sejrsmål efter hjørne.

Dermed topper de gamle drenge (som også talte bl.a. William Kvist, Jesper Bech og Bajram Fetai) tabellen foran Hvidovre og Stenløse. I aften er der udekamp mod rækkens nr. 4, Allerød kl. 20.15, og næste mandag en ny topkamp i Stenløse.