Old Boys: Dramatik i pokalen

Tredje pokalfinale på tre år

FCK Old Boys har for tredje år i træk spillet sig i landspokalfinalen. Modstanderen bliver Haderslev FK der mødte AGF i deres semifinale. Efter kampen blev AGF taberdømt, fordi de benyttede en ulovlig spiller i kampen mod sønderjyderne.

 

Det er blevet besluttet at pokalfinalen spilles på løvernes hjemmebane, nærmere bestemt på KB’s anlæg, lørdag den 17. november klokken 13.00. Der er gratis adgang til kampen og FCK’s gamle drenge håber naturligvis på massiv støtte til opgøret:

 

- Vi ser meget frem til at spille den her pokalfinale og forhåbentlig vinde den første titel i klubbens Old Boys historie. Nu er det blevet til nederlag i de to foregående pokalfinaler, så vi satser alle sammen på at tredje gang bliver lykkens gang. Vi håber at rigtig mange vil afse tid til at komme ud at støtte os på KB’s anlæg, siger Diego Tur til FCK.DK.