Spillerne løber på banen

Tre tribuner udsolgt mod Malmö FF - få tilbage på A-tribunen

Det gik hurtigt med, at få hele B-tribunen udsolgt til Malmö FF-kampen torsdag den 12.december, og der er nu kun pladser tilbage på A-tribunen. C-tribunen har været udsolgt i lang tid, og det samme har udebaneafsnittet til de svenske Malmö-fans.

Det er den sidste og afgørende kamp i UEFA Europa League gruppespillet mod Malmö FF, hvor det afgøres om vi også kan indlede foråret med at spille europæiske kampe. Der er udover en fremragende kulisse i vente, også en kamp, hvor det hele bliver afgjort. Vi topper lige nu gruppen med 9 point, men med Malmö FF lige bagefter med 8 point og på 3.pladsen kommer Dynamo Kyiv med 6 point.


Overblikket:
- Hele C-tribunen udsolgt
- Udebaneafsnittet udsolgt
- Hele B-tribunen udsolgt
- Nedre A: Under 25 pladser tilbage
- Fremragende pladser på Øvre A i salg - priser fra 175 - 350 kroner for voksne, 90-175 kroner for børn.

>>>KØB BILLET TIL A-TRIBUNEN HER

Sikkerhed
Vi gør igen opmærksom på, at hvis man viser tilknytning til udeholdet på alle andre afsnit end udebaneafsnittet på D-tribunen, så kan man blive bortvist af sikkerhedsmæssige årsager uden at få billetten refunderet.

Vi glæder os til at se jer!