Tre mål, clean sheet og tre point med hjem fra Hobro

Vi kan tage tre dejlige point med hjem fra Hobro efter en overbevisende 3-0-sejr.

Viktor Fischer åbnede scoringen efter en halv time, og med 20 minutter igen lukkede Robert Skov opgøret med sin anden sæsonkasse. Kort før tid leverede Skov et lækkert punktum for en flot kamp af både ham og holdet, da han køligt sparkede et frispark i mål via overlæggeren. 

Dermed kan vi skrive sæsonens første Superliga-sejr på kontoen og samtidig tage en god portion selvtillid med til Island, hvor Stjarnan venter torsdag i 2. kval.runde til Europa League.

Læs meget mere om mandag aftens sejr i Hobro og se highlights senere på FCK.DK.

>> Vær med i konkurrencen om at vinde den nye hjemmebanetrøje

>> Næste hjemmekamp er søndag mod AaB - find din plads her