Tillykke – fodbolden fylder rundt

I dag, den 24. oktober, for 150 år siden blev den første fodboldklub i Verden stiftet. Den lille engelske klub Sheffield FC fejrer jubilæum i aften med en gallamiddag hvor bl.a. Sepp Blatter og Sir Bobby Charlton er på gæstelisten.

 

Amatørklubben Sheffield FC, fra den engelske ”Unibond League”, får Verdens opmærksomhed i dag, når de markerer fodboldens 150 års fødselsdag. Sheffield FC, som findes i Don Valley i Sheffield, er mere end bare Verdens første klub. Klubbens første fodbold-pionerer var også med til udvikle fodboldreglerne, hvilket har medført at FIFA har belønnet klubbens betydning for fodbolden, med den ”FIFA Order of Merit” medalje som kun er blevet tildelt én anden klub i Verden, nemlig en ”mindre” spansk klub, ved navn Real Madrid.

 

Den første klub på kontinentet
Som bekendt er KB den ældste fodboldklub uden for England. Klubben blev stiftet i 1876, men det var først tre år senere at ”Fodboldtspil” kom på programmet. Den allerførste kamp beskrives således i Allan Mylius Thomsens mesterværk, ”KB - 125 år”:

 

”I sensommeren var K.B. klar til at vise det nye ”fodboldspil” frem for offentligheden. Søndag den 7. september 1879 drog klubbens medlemmer og mange interesserede ud til Klampenborg, for at opleve en fodboldkamp for første gang. Den foregik under stor tumult på Eremitagen, med det smukke Eremitageslot som malerisk baggrund. Fodbolden var kommet til Danmark.”

 

Ti år senere bliver den engelske fodboldregel-lovbog oversat til dansk, på opfordring af KB, og i samme år, 1889, bliver DBU stiftet.

 

Læs mere om fodboldens fødselsdag i kultursiderne i dagens Politiken.

 

 

Forsidebillede: soccernet.espn.go.com