Tilfredshed med ny Superliga-struktur

De danske ligaklubber er blevet enige om en aftale, der bl.a. indebærer, at Superligaen fra sæsonen 2020-21 skæres ned til 12 hold.

“Vi er tilfredse med, at vi har kunnet nå frem til den her løsning, som både sportsligt og kommercielt er bedre for dansk fodbold. Det har aldrig været nogen hemmelighed, at vi ikke synes, at den nuværende model med 14 hold var den rigtige. Det er vi glade for, at så mange har været enige med os i, så vi har kunne nå frem til den her løsning,” siger F.C. Københavns administrationschef Daniel Rommedahl og tilføjer:

"Vi har selv taget en meget aktiv rolle i at nå fælles fodslag med både de øvrige superligaklubber og 1. division, og vi er glade for at fremtiden for dansk fodbold er på plads."

Den nye aftale betyder blandt også, at man samler alle medierettigheder og øvrige fælles rettigheder helt frem til 2031, samt at samarbejdet med Nordic Entertainment Group og Discovery Networks Danmark søges forlænget med tre sæsoner til sommeren 2024.

Læs mere om den nye aftale på Divisionsforeningens hjemmeside.