Svensson: Tilfreds med 1. halvleg, men ikke med store dele af 2. halvleg
"Jeg er godt tilfreds vores første halvleg, hvor vi kom godt igen, selv om vi tidligt kom bagud, og vi skabte mange chancer og scorede to gode mål og holdt dem fra flere chancer," sagde Bo Svensson efter 3-1-sejren over Sønderjyske.
"Men 2. halvleg er jeg ikke tilfreds med, især ikke i starten, hvor vi tog for let på tingene og inviterede dem ind i kampen igen og var heldige, at de ikke kom på 2-2 i den periode."
"Vi fik bedre styr på tingene efter indskiftningerne, hvor vi også ændrede til et andet system og så også fik det tredje mål, men så faldt vi igen i niveau efter det røde kort og troede, at vi kunne spille på nedsat kraft, og det klædte os ikke."
"Men alt i alt er jeg selvfølgelig glad for de tre mål og de tre point her i det tætte program, hvor der venter en stor, vigtig og svær kamp allerede på torsdag her i Parken mod Nordsjælland," sluttede Bo Svensson.
Der er kickoff mod FC Nordsjælland på torsdag kl. 20, og du kan finde ledige pladser til kampen her på billet.fck.dk.