Christian Sørensen

Superliga-foråret indledes i Silkeborg

Søndag går det løs igen i Superligaen med en udekamp i Silkeborg kl. 16.00.

En kamp, hvor Jacob Neestrup håber, at vi kan drage fordel af allerede at have en turneringskamp i benene i tirsdags mod Manchester City.

"Jeg tror, at det i forhold til Superligaen er godt, at vi havde City-kampen først, for nu er vi i gang. Det skal vi forsøge at drage nytte af, men vi ved godt, at det er to forskellige turneringer på forskellige underlag, og den i Silkeborg lever også sit eget liv," sagde Neestrup efter City-kampen.

Sæsonrekord i Silkeborg?
Silkeborg IF melder om stor interesse for kampen og håber på en sæsonrekord på JYSK Park, hvilket vil sige over de 6.125, som kom til Viborg-kampen i september.

For et år siden indledte vi også Superliga-foråret i Silkeborg, hvor vi vandt 3-0 foran 7.343 tilskuere. Det er rekord for vores besøg på deres nye stadion, som vi på søndag besøger for syvende gang.

Spillerne samles inden kampen
Sejrsjubel med FCK-fansene i Silkeborg for et år siden. Foto: Getty Images


Sæsonen hidtil
Silkeborg fik en svær start på efteråret med én sejr i de første fire kampe, men siden fulgte syv sejre i otte kampe, hvor de nåede andenpladsen i tabellen.

Siden stoppede sejrsstimen, og efteråret sluttede med to uafgjorte og tre nederlag, som sendte Silkeborg ned på sjettepladsen inden forårets sidste fem runder af Grundspillet.

Indbyrdes kampe i sæsonen
Til gengæld slog Silkeborg os sammenlagt i de to pokalkvartfinaler i december og er klar til semifinaler mod FC Fredericia i marts/april. Tidligere på efteråret vandt de også i Parken og fører altså 2-1 i sæsonens indbyrdes kampe:

26.8.23 FCK-Silkeborg 1-3 (Superliga)
4.: 1-0 Roony Bardghji, 45+2.: 1-1 Pelle Mattsson, 57.: 1-2 Alexander Lind, 72.: 1-3 Callum McCowatt   

06.12.23 FCK-Silkeborg 0-2 (Pokal)
43.: 0-1 Callum McCowatt, 64.: 0-2 Anders Klynge

09.12.12 Silkeborg-FCK 1-2 (Pokal)
36.: 0-1 selvmål, Robin Østrøm, 45+2.: 0-2 Christian Sørensen, 69.: 1-2 Anders Klynge

Victor Froholdt
Victor Froholdt fik sin første kamp fra start, sidst vi var i Silkeborg. Foto: Getty Images


Silkeborgs pre-season
25.01 0-2 mod Malmö FF
29.01 2-2 mod Viborg FF
02.02 3-2 over IFK Göteborg
06.02 3-0 over Klaksvik
09.02 2-1 over Elfsborg

Tilgange: Mads Larsen (Esbjerg), Frederik Rieper (Aarhus Fremad), Jens Martin Gammelby (HamKam), Pontus Rödin ((IK Braga)
Afgange: Tobias Salquist (Chicago Fire), Søren Tengstedt (Go Ahead Eagles), Andreas Pyndt (IFK Göteborg, udleje), Anders Dahl (FC Fredericia, udleje) og Magnus Bøttker (kontrakt ophævet)

Topscorer-karantæne
Silkeborg er uden Superliga-topscorer Alexander Lind på søndag, da han afsoner den anden af to karantænedage efter sin udvisning i Silkeborgs seneste Superliga-hjemmekamp tabte 1-4 til FC Midtjylland.

Pelle Mattsson og Magnus Mattsson
Brødrene Pelle og Magnus Mattsson mødes på søndag