Sundhedssektoren rapporterer

Selvom KB's anlæg i øjeblikket lægger nærmest dødt hen på grund af de mange spillere der er med deres respektive landshold, så er der alligevel lidt nyt fra sundhedssektoren på Peter Bangs Vej.

Bo Svensson er i fremgang, og det forventes af Bo starter træningen på fuld knald igen engang i næste uge. Thomas Rølls læg driller stadig den elegante midtbanespiller, men han burde også snart være klar igen.

Urmas Rooba og Peter Ijeh er stadig ude af stand til at træne, og her er det bare at vente.

Michael Gravgaard har døjet med lidt baglårsproblemer i den seneste tid. Michael er i øjeblikket med landsholdet, og kunne selv sige følgende om sin skade.

- Jamen det er sådan set det samme som i de seneste kampe for FC. Det strammer lidt i venstre baglår, men jeg kan godt spille med det. Spørgsmålet er selvfølgelig om det på et tidspunkt går i sig selv eller bliver forværret. Men det er udelukkende op til mig selv og melde mig klar, siger F.C. Københavns stærke forsvarsspiller til FCK.DK.

Michael kunne ydermere berette om god stemning i truppen, hvor han jo som bekendt er i selskab med både Jesper Christiansen og Lars Jacobsen.