FCK-fans i Parken

Stor interesse: 28.000 har sikret plads mod AaB

Der er massiv interesse for at komme i Parken til årets første hjemmekamp den 26. februar mod AaB, hvor 28.000 nu har sikret sig plads.

Der er er tæt på helt udsolgt på flere tribuner. Allerede nu er Sektion 12 Nedre udsolgt, mens der på Sektion 12 Øvre under 200 ledige pladser tilbage. Her forventer vi også at melde udsolgt inden for kort tid.

”Vi havde en vis spænding om niveauet for interessen efter så lang en pause, som vi har haft denne gang, men alt tyder på, at lysten til at se fodbold på ingen måde er aftaget, nærmere tværtimod," siger Jacob Lauesen.

"Der er meget stor interesse for at komme i Parken til forårets afgørende kampe, og vi kan se, at vi får stadigt flere abonnenter og sæsonkortholdere. Så det ser meget positivt ud allerede fra kampen mod AaB, hvor vi forventer rigtigt mange F.C. Københavnere i Parken."

På Nedre C er der cirka 10 pladser tilbage, så der bliver snart helt udsolgt. Familietribunen er også meget efterspurgt, og der er lige nu er under 500 ledige sæder til forårspremieren i Parken. Derfor anbefaler vi, at du sikrer dig en plads snart, hvis du vil på Familietribunen mod AaB.

Vi har fortsat gode pladser i salg på Øvre C og på A-tribunen fra 120 kroner for voksne og 60 kroner for børn.

>> Find din plads til kampen her