Støt AIDS-fonden

Niels Brock har fredag den 12. april deres årlige indsamling til et velgørende formål, og i år går pengene til AIDS-fonden. I den sammenhæng har skolen i samarbejde med F.C. København fået Rune Pedersen til at stå på mål på plænen mellem Forum og Niels Brock Handels Skole. Vi har i dagens anledning - med uvurderligt hjælp fra Dan Cargo - fået tranporteret et 11-mands mål ind på plænen hvor der aldrig før har (og nok aldrig vil) stået et mål.

Mellem kl 11 og 13 vil der så være mulighed for at skyde på mål på Rune Pedersen. Prisen er 5 kr for 2 skud, og 10 kr for 5 skud. Der vil undervejs blive holdt regnskab med hvem og hvor meget der er blevet scoret på Rune, og den der til sidst har scoret flest mål, vinder en af Runes gamle landsholdstrøjer, som Rune selvfølgelig har signeret.

Dette er blot et af mange arrangementer på skolen, hvor fra boksekampe og frisørklipninger...til spillehal og stand-up med Anders (anden) Matthesen og Mick Øgedahl. Alt sammen mellem kl 11 og 13, og alle pengene går ubeskåret til AIDS-fonden.