Eksempel på udformning af Fan Village
Eksempel på udformning af Fan Village
Eksempel på udformning af Fan Village
Eksempel på udformning af Fan Village
Eksempel på udformning af Fan Village
Eksempel på udformning af Fan Village
Eksempel på udformning af Fan Village

Status på Fan Village

Der er nu sat en tidsramme for åbning af den længe ventede Fan Village, hvor FCK-fans kan varme op – og ned – til kampene på området bag Sektion 12.

Klik på pilene i siderne af artikelbilledet for at se flere 3D tegninger, der giver en ide om, hvordan området kommer til at se ud - uden at man skal se det som det endelige udtryk.

”Det er et projekt, der har været gang længe og som flere gange har skiftet retning og karakter undervejs, men status er nu, at planen er, at vi kan indvie den planlagte Fan Village til en hjemmekamp i slut august eller start september, alt efter hvad der passer i forhold til kampprogrammet,” siger direktør Jacob Lauesen.

”Man vil se, at det område, vi lige nu har den midlertidige pop up fanzone på hen over sommeren, bliver klargjort som en egentlig eventplads med al den infrastruktur, det kræver," fortsætter Jacob Lauesen.

"Herefter kommer der nye integrerede siddemiljøer, barer, spisesteder og i det hele taget et område med et klart FCK-udtryk og look. Det bliver tydeligt, at du er i en etableret og integreret Fan Village, der som planlagt vil være mobil."

”Vi spurgte vores fans og fik 1400 besvarelser på ønsker til et fanområde, og det er de ønsker, vi har haft fokus på at opfylde. Her var det vigtigt at skabe et område, hvor man kan varme op og ned til kampene i Parken med et godt og bredt udvalg af mad og drikke med muligheder for underholdning,” siger Jacob Lauesen.

Du kan høre meget mere om processen og arbejdet i denne podcast med Jacob Lauesen.