Løvehjerte - en bog om Ståle Solbakken

Ståle signerer ny bog

På mandag den 6. november kl. 16.30-ca. 17.30 kan du møde Ståle i FCK EXPERIENCE i Fanshoppen på Øster Alle. Her signerer han en ny bog om ham med titlen ”Løvehjerte”, der netop er udkommet på Ekstra Bladets forlag.
 
Bogen er skrevet af Peter Sloth, som til daglig er journalist på Ekstra Bladet og i mange år fulgte F.C. København tæt, da han var på sportsredaktionen.
 
I bogen fortæller Ståle bl.a. om sine store ambitioner og sit vinderinstinkt, om nogle af de vilde tilbud han har takket nej til fra eksotiske lande, om sine ophold i Köln og Wolverhampton – og selvfølgelig en hel masse om sit mangeårige arbejde med at gøre F.C. København til en konkurrencedygtig aktør på den helt store europæiske fodboldscene.
 
Du kan købe bogen i Fanshoppen, hvor den koster 250 kr. – og de har som sædvanlig meget andet godt på bøjlerne og hylderne, så du måske kan klare en stor del af dine juleindkøb i god tid!