Ståle: Ikke et skidt resultat

Ståle Solbakken:
- 2-2 i Esbjerg er ikke et skidt resultat, og der er meget jeg er tilfreds med – undtagen de 2 mål. Det første var en katastrofe, det må ikke ske.

Fredrik Berglund:
- Jeg havde da en lidt underlig fornemmelse inden kampen, men så snart vi var i gang, tænkte jeg ikke på det. Jeg er meget glad for den flotte modtagelse, jeg fik fra Esbjergs fans.

Jesper Grønkjær:
- Formmæssigt er vi hvor vi skal være, men stor cadeau til Esbjerg og deres måde at spille på. De får dog ikke mange chancer ud over de to mål, og jeg synes vi har flest chancer til sejr.

Michael Gravgaard:
- Superligaen har klart førsteprioritet for os, og vi havde håbet af vaske pletten fra AaB-kampen væk, men vi laver nogle store fejl i forsvaret og dem scorer de på.