Ståle Solbakken
Træning i Telia Parken
Træning i Telia Parken
Træning i Telia Parken
Træning i Telia Parken
Træning i Telia Parken
Træning i Telia Parken

Ståle før Celtic: 50/50 i morgen

"I morgen vurderer jeg stadig chancerne mod Celtic som 50/50," sagde Ståle på dagens pressemøde i Telia Parken.

"Vi har vist mange gange i den type kampe, at alt kan ske. Og med et godt resultat til returkampen, så kan alt også ske derovre, for så stor er forskellen ikke på holdene."

"I deres sidste 9-10 kampe har de håndteret deres nederlag til Rangers godt og haft et fantastisk comeback, hvor de har vist høj stabilitet med meget få ændringer i holdet fra kamp til kamp. De har med stor succes spillet 3-5-2 i de fleste af kampene med tre "powerhouses" i forsvaret, en solid midtbane og et godt makkerskab oppe foran."

"Celtic har også været stærke og bundsolide i Europa, hvor de bl.a. slog Lazio to gange. Så jeg giver stor credit til Neil Lennon efter han kom tilbage og tog over efter Brendan Rogers. Jeg fulgte dem jo især tæt, da de havde norsk træner for nogle år siden, men jeg har også set deres seneste 7-8 kampe."

"For vores eget vedkommende havde vi især en svag 2. halvleg i Esbjerg, og vi har også stadig problemer med kortere og længerevarende skader, så det er nok kun halvdelen der er "faste startere" hver gang, mens Neil Lennon nok er mere sikker på sin opstilling."

"Vi havde fantastiske træningsbetingelser i Portugal, men desværre har banerne ikke været gode efter vi kom hjem, men sådan er livet lige nu. Med alle de kampe vi spillede i efteråret, så var vinterpausen meget velkommen, og vi har før prøvet at spille europæisk efter jul. Det er altid et problem at komme op i tempo i forhold til de hold, der spiller hele tiden hen over vinteren, men vi har altid formået at gøre det okay, og det forventer jeg også af holdet i morgen," lød det fra Ståle, inden han gik ned til aftenens træning på den nye, lækre grønsvær i Telia Parken.