Ståle: En perfekt træningskamp

Ståle: En perfekt træningskamp

- Det var en perfekt træningskamp mod en god modstander, men selvfølgelig ærgerligt med selvmålet til sidst. Men det er hvad der sker, konstaterede en tilfreds Ståle efter 1-2-nederlaget til Spartak.

- Vi leverer en god kamp mod det russiske tophold, der har en kamp mere i benene end os, men et højt tempo og ret få målchancer, der var vel kun 1-2 pr. hold ud over de to straffespark, sagde Ståle, der især ville fremhæve to spillere efter kampen:

- Uros Matic og Rasmus Falk leverer en fremragende kamp i dag. Men nu må vi se til næste kamp, her er planen at give spilletid til alle de førsteholdsspillere, der ikke kom i kamp i dag. Så der er nok kun en eller to fra holdet i dag, der starter inde mod Jeonbuk på lørdag. Danny og Nicolaj kommer selvfølgelig ikke i betragtning, men Verbic bliver måske klar. Han begynder at træne med fra i morgen, så måske kan han også få lidt spilletid, slutter Ståle fra Abu Dhabi, inden han og truppen sætter kursen mod hotellet i Dubai en halvanden times kørsel nordpå.