Og så blev det 11 – 32 – 5 ...

Ståle: - En dårlig præstation!

Cheftræner Ståle Solbakken lagde ikke fingre imellem, da han efter den målløse affære på Nrgi Park i Århus skulle sammenfatte sit indtryk af begivenhederne:

 

- Vi leverer en dårlig præstation! Især i 1. halvleg, for vi bliver bedre efterhånden som kampen skrider frem, men vi viser ikke overskud hverken fysisk eller i spillet med bolden. Flere virker tunge i benene, og andre tænker for langsomt og vælger forkerte løsninger, konstaterede Ståle, der også brugte ord som ”nølende” og ”uinspirerede”.

 

Ståle erkendte, at der var meget, der ikke fungerede, og at det var svært at pege på noget bestemt, der gjorde udslaget. Men han var især utilfreds med, at hans spillere ikke fik sat det nødvendige tempo på spillet:

 

- AGF koncentrerede sig stort set kun om det defensive, og vi holder dem også helt væk fra chancer. Dermed er det op til os at skabe kampen, men vi kører længe i et alt for lavt tempo og er længe om at få sat det i vejret, og når vi så får spillet os fri til indlæg, så er de sidste pasninger jo nærmest forfærdelige. Derfor fortjente vi sådan set heller ikke bedre, sluttede en skuffet, men som sædvanlig meget ærlig cheftræner, der nu går i gang med forberedelserne til Skærtorsdags topbrag mod OB i PARKEN.

 

Jesper Grønkjær, der måtte udgå efter en times spil, kom efter kampen humpende ud af omklædningsrummet med en ispose om låret, men der er heldigvis "kun" tale om et trælår.

 


 

>>>>> Læs referat af kampen her.

 

>>>>> Læs citater fra spillerne her.

 

>>>>> Se billeder fra kampen her.