Viktor Fischer

Ståle: De straffer vores fejl hårdt

"Spillerne er klar fra start og i dag og viser god mental styrke, og vi er klart bedst før pausen. Men vi får ikke nok ud af vores store spilovertag, hvorimod de er skarpe og straffer vores fejl hårdt, dels på en mindre fejl og dels på en lidt større. Men de har kun de to skud på mål, som de scorer på," sagde Ståle, da han så tilbage på dagens opgør i Herning.

"Efter pausen har vi en kæmpe chance for at udligne, men efter en times tid bliver kampen mere urolig og spillet bølger mere frem og tilbage, og i den periode er de bedst, mens vi måske også bliver lidt trætte."

"Men alt i alt spiller vi god offensiv fodbold, men er ikke stærke nok i felterne. Det har været vores problem hidtil, men generelt gør forsvaret det dog okay. Midtjylland kommer ikke til ret mange chancer, og Robin har nærmest kun én redning hele kampen, men de udnytter dem de får effektivt. Det er nok symptomatisk og forskellen på et hold i medgang og i modgang."

"Så selv om vi må kæmpe hårdt for det i øjeblikket, så er der meget positivt at bygge videre på fra den her kamp, sluttede Ståle.