Ståle Solbakken

Ståle: Bliver tæt til det sidste

"Jeg tror, det bliver en hård og jævnbyrdig kamp, hvor begge hold får sine perioder," sagde Ståle, da han mødte den danske presse dagen inden mellem gruppens nummer 1 og 2.

"Uanset resultatet tror jeg, det tæt lige til det sidste, men det afhænger jo også af, hvordan det går mellem Malmö og Lugano. Men den kamps forløb ændrer ikke noget ved, hvordan vi griber kampen an i morgen."

"Vi går selvfølgelig ud efter at få tre point, men vi føler os langt fra sikre på sejren mod Dynamo, der både er gode som hold og har gode individualister. Vi gjorde det godt dernede, og det giver selvfølgelig selvtillid, men jeg mener som udgangspunkt stadig, at de er gruppens favoritter."

"Det er svært på forhånd at sige, om uafgjort vil være et godt resultat. Det kan det godt være, men hvis vi har masser af chancer til at afgøre det, så er det jo ikke tilfredsstillende."

"Det ligger fast, at N'Doye ikke er klar til torsdag, men han kæmper for at blive klar til på søndag. Men efter søndagens kamp mod SønderjyskE, hvor vi tog ham ud i 2. halvleg da vi førte 2-0, var jeg godt klar over, at det ikke var realistisk at have ham med i planerne til Dynamo-kampen."

"Heldigvis er vores offensiv blevet bedre og bedre på det seneste, hvor både Pieros og Santos har scoret flere mål, og Bendtner gik også hul på bylden i pokalen."