Skade-update

Skade-update

Benjamin Verbic og Andrija Pavlovic har begge gennemgået vellykkede operationer torsdag i henholdsvis lysken og hånden, og klublæge Morten Boesen forventer, at begge er klar til at genoptage træningen med resten af truppen, når den samles 12. januar efter vinterferien.

Benjamin Verbic har fået foretaget en mindre operation i lysken som følge af de problemer, der holdt ham ude i efterårets tre sidste kampe.

Andrija Pavlovic fik en skade i sin højre hånd under AGF-kampen den 24. september og har derfor spillet med en special-forbinding resten af efteråret, indtil der nu er lavet et mindre operativt indgreb.