Sidste nyt før Lyngby-FCK

Udsolgt på Lyngby Stadion
Lyngby meldte allerede i går fuldt hus på stadion til aftenens kamp. Vi opfordrer alle til at komme i god tid, og husk dit FCK AWAY-kort til vores udeafsnit.

>> Læs mere her om åbningstider, adgangsforhold m.m.


Første kamp i den nye tredjetrøje
Vi spiller i aften i den nye tredjetrøje, som blev præsenteret i går aftes, og med mørkeblå shorts.


Pokalkampe forude
Lyngby er med allerede i 2. runde af DBU Pokalen og møder FC Helsingør på udebane på onsdag. Vi indtræder først i 3. runde, som spilles den 18.-20. oktober.

Vores næste Superliga-modstander, FC Nordsjælland, er også med i 2. runde, men spiller først deres udekamp mod Frem den 31. august, altså tre dage efter vi har mødt dem i Farum.

Vi har selv mødt Lyngby fire gange i pokalen og sendt dem ud hver gang. Første gang var to semifinaler hjemme og ude i 2007, og desuden mødtes vi i 2008 og senest i 2013.

I 2013 vendte vi 0-1 til 2-1 på mål af TK og Pierre Bengtsson. Foto: Getty Images


FCK-mål mod Lyngby
Lars Højer er alle tiders FCK-topscorer mod Lyngby med syv mål - efterfulgt af David Nielsen og Andrija Pavlovic med hver seks.

Fem spillere i vores trup har hver scoret Lyngby: Pep Biel, Boilesen, Daramy, Falk og Lerager har lavet ét hver.

Lukas Lerager
Lukas Lerager scorede vores seneste mål i Lyngby, da vi spillede 2-2 i februar. Foto: Getty Images


Træner-stats
Jess Thorup har kun mødt Lyngby én gang som FCK-træner - 2-2-kampen i Lyngby februar.

I hans første trænermøde med Lyngby slog han dem 2-1 med Esbjerg, men i seks møder som FCM-træner endte fire uafgjort, og Lyngby vandt to.

Lyngbys cheftræner, Freyr Alexandersson, har i sagens natur ikke den store FCK-historik, da han først overtog jobbet i juni 2021, da klubben netop var rykket ned i 1. division.

Men hans første testkamp var på Nummer 10 den 29. juni 2021, hvor vi vandt 3-1, og senest spillede vi 3-3 i en reserve-træningskamp på 60 minutter den 8. august i år.
 

Khouma Babacar og Mamoudou Karamoko
Babacar og Karamoko i reservekampen tidligere på måneden. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Dommerne
Dommer: Morten Krogh
Linjedommere: Christian Just Brixen og Martin Markus
Fjerdedommer: Kasper Madsen
VAR & A-VAR: Jakob A. Sundberg og Jesper Dahl

Krogh dømmer sin 14. FCK-kamp, og den seneste var udekampen i Aalborg den 24. juli. Hans første FCK-kamp var også en udekamp i Farum, den 5. maj 2017.


Truppen
Vores trup til aftenens kamp samt opdatering på skader kommer først senere i dag.

Ingen spillere fra de to hold har karantæne eller er i karantænefare.


TV
Du kan se kampen på TV3 Sport og Viaplay, der sender optakt fra kl. 18.00.