Mohamed Daramy

Sidste nyt før FCK-AaB

Zanka på vej mod Top 3
Mathias Zanka kan i dag spille sin FCK-kamp nr. 276 og indleder dermed jagten på Top 3 i FCK-kamphierarkiet:

1. William Kvist, 425
2. Hjalte Nørregaard, 320
3. Michael Mio Nielsen, 284
4. Mathias Zanka Jørgensen, 275
5. Pierre Bengtsson, 271

Peter Ankersen er også røget højt ind på en 17. plads, og med 178 kampe er han nu to foran Rasmus Falk, som ellers var havde næst flest kampe efter Pierre.

I aften kan Kalle Johnsson i øvrigt fejre et lille, rundt kampantal med sin kamp nr. 50 for løverne. Den nærmeste til at runde kamp nr. 100 er Viktor Fischer, der i aften kan spille sin kamp nr. 96.
 

Zanka og Pierre


AaB-truppen
AaB's seneste nyerhvervelse, svenske Oscar Hiljemark, er med i deres bruttotrup på 19 spillere, hvor også norske Daniel Granli er med igen, efter at han senest sad ude mod AGF med en skade.


Korte facts
AaB har ikke vundet i deres seneste 20 Superligakampe i Parken siden 5. maj 2007, hvor både Hjalte Nørregaard og William Kvist spillede for løverne. Dengang kunne vi med en sejr have sikret mesterskabet i femtesidste runde, men AaB så sit snit til at vende 0-1 til 2-1, mens Marcus Allbäck blev behandlet for en skade. Det afholdt ikke Mackan fra at sikre os mesterskabet i næste runde ude på Brøndby Stadion.

Siden maj 2007 har vi vundet 17 og spillet 3 uafgjorte. Til gengæld har AaB statistikken med sig i Aalborg: siden 2010/11-sæsonen har vi i 15 kampe vundet 4, spillet 4 uafgjort og tabt 7.

AaB er det hold – ud over Brøndby – som vi har spillet flest Superliga-hjemmekampe mod gennem tiderne. 43 gange er vi tørnet sammen mod AaB, mens vi har mødt Brøndby 48 gange.

Kun to af vores 43 hjemmekampe mod AaB er endt 0-0. Dels i vores allerførste AaB-hjemmekamp i september 1992 – og siden i maj 2000.

Straffespark: 15 til FCK (11 udnyttet) og 6 til AaB (som alle er udnyttet)
Røde kort: 12 til FCK og 3 til AaB

Mens vi i denne sæson har scoret halvdelen af vores 8 mål i den første halve time, har AaB endnu ikke scoret i 1. halvleg.

Denne dato
Vi tabte, sidst vi spillede den 18. oktober - men det var også vores eneste nederlag i hele efteråret 2016. Og den eneste gang vi har tabt denne dato:

  • 1998 h 5-1 Lyngby (David Nielsen 3, Lars Højer 2)
  • 2001 h 0-0 Ajax
  • 2008 u 1-0 AC Horsens (Pospech)
  • 2009 u 2-0 HB Køge (Antonsson, Grønkjær)
  • 2015 h 3-1 Hobro (Kusk 2, Santander)
  • 2016 u 0-1 Leicester
Galleri: FCK-HOB


Dommerne
Dommer: Jakob Kehlet
Linjedommere: Jesper Dahl og Jakob Mastrup
Fjerdedommer: Jesper Nielsen
VAR: Mads-Kristoffer Kristoffersen
A-VAR: Danny Kolding
Replay operatør: Søren Kusk Pedersen


Kort, karantæner og skader
Ingen af holdene har karantæner.

Vi har ingen i karantænefare ved advarsler, men AaB's Pedro Ferreira får karantæne ved en advarsel for en grov forseelse.

På skadelisten har vi Nicolaj Thomsen, Jens Stage, Ragnar Sigurdsson og Andreas Bjelland. Ifølge AaB's hjemmeside er deres trup skadesfri.

 

 
unibet logo

Golden Facts - præsenteret af Unibet 

F.C. København har scoret over 1,5 mål i deres seneste 4 hjemmekampe mod AaB
>> FCK over 1,5 mål: odds 1,80

AaB har tabt 4 af deres seneste 5 udekampe mod F.C. København
>> FCK vinder: odds 1,90

 

Se flere golden facts

Spil med omtanke.
18+. Regler og vilkår gælder. 
Stopspillet.dk.
Rofus.nu.