William Bøving

Sidste nyt før FC Midtjylland-FCK

God "away day"!
Vi ønsker god fornøjelse til alle jer, der på vejen til Herning tager forbi Carlsberg Away Days på Fyn - et nyt tiltag, som du kan læse mere om her.


Khocholava støtter holdet i Herning
David Khocholava har i en periode haft fri af personlige årsager, men træner med igen fra i morgen. Han tager også med holdet til Herning i dag for at støtte holdkammeraterne, men er ikke en del af kamptruppen.

David Khocholava


Fuldt hus i Herning
FC Midtjylland melder alt udsolgt, på nær 3-400 ledige pladser, der i morgen sælges som "chancebilletter". Vores fanafsnit er forlængst udsolgt, men husk at medbringe gyldigt FCK AWAY-kort.

De tre bedst besøgte FCK-kampe i Herning:

  • 11.763 den 11. november 2007 (2-2)
  • 11.500 den 8. maj 2004 (2-1 til FCM)
  • 11.488 den 9. april 2007 (4-1 til FCK)
FCK-fans i Herning


Korte facts
Da FC Midtjylland vandt 1-0 i Parken i september, var det med Expected Goals på 0,34, hvilket er det laveste for et vindende hold i denne 3F Superliga-sæson (kilde: Opta).

Vi og FC Midtjylland er de to hold, der har scoret flest mål uden for feltet i denne 3F Superliga-sæson (FCK 8, FCM 6). Fem af vores seneste 11 mål er scoret uden for feltet, mens FCM's seneste var den 31. oktober.

I vores ti Superliga-udekampe i sæsonen, har vi kun én gang udskiftet fem spillere - det var i Vejle, hvor vi udskiftede to efter 70 minutter, da vi førte 3-0, og tre efter 81 minutter, da vi førte 4-0. I de øvrige ni udekampe har vi seks gange udskiftet fire spillere, én gang tre spillere og én gang to spillere.

I vores ti hjemmekampe har vi seks gange udskiftet fem spillere, to gange fire spillere og to gange tre spillere.

11 af spillerne i vores 20-mands trup har ikke spillet FCK-udekampe i Herning (Grabara, Diks, Jóhannesson, Babacar, Mukairu, Amoo, Bøving, Karamoko, Kristiansen, Jelert og Roony).

Khouma Babacar


Dommerne
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Linjedommere: Lars Hummelgaard og Heine Sørensen
Fjerdedommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
VAR & AVAR: Jakob Kehlet og Dennis Wollenberg Rasmussen

Kristoffersen dømmer sin FCK-kamp nr. 60, og det er den ottende, hvor vi møder FC Midtjylland. Senest dømte han vores udekamp i Silkeborg den 7. november 2021.

Kort, karantæner og skader
Karantæner: Ingen

Karantæne ved næste advarsel:
FCK: Nicolai Boilesen, Lukas Lerager og Pep Biel – samt Jens Stage, hvis den giver 6 strafpoint
FCM: Erik Sviatchenko, Mads Døhr Thychosen og Raphael Onyedika – samt Charles, hvis den giver 6 strafpoint

Skader
FCK: Carlos Zeca, Valdemar Lund, Luther Singh, Hákon Arnar Haraldsson, Bryan Oviedo og Marios Oikonomou (syg)

TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay