Mange FCK'ere på Nou Camp

Sidste chance for Barcelonabilletter

På onsdag går det løs i tredje kamp i UEFA Champions League, når F.C. København skal en tur til Spanien for at møde måske verdens bedste klubhold fra FC Barcelona. F.C. København kan man glæde konstatere, at kampen på legendariske Nou Camp bliver med massiv og rekordhøj støtte fra F.C. København-tilhængere.

 

F.C. Københavns fanafsnit på Nou Camp er næsten udsolgt, så har du endnu ikke sikret dig billet, anbefaler klubbens på det kraftigste at det gøres NU. Der vil ikke komme flere billetter til salg, og hvis der ikke skulle blive udsolgt, så stopper billetsalget uanset hvad mandag den 18. oktober klokken 12.00. Du kan læse mere om købsprocedurer og pris her.

 

Alt i alt forventer F.C. København op til 7.000 FCK-sympatisører på Nou Camp på onsdag, herunder fans, samarbejdspartnere og andre grupper, der har sikret sig billet til opgøret om førstepladsen i UEFA Champions League gruppe D. Det vil være klart det højeste antal FCK'ere til en europæisk udebanekamp nogensinde.

 

F.C. København Fan Club sender alene fire fly af sted, og har derudover arrangeret et fælles mødested for alle FCK-fans på kampdagen. Læs mere om fanklubbens planer her.