KLUBHUSET #3: Ankersen, Daramy og trøjetema

Torsdag aften blev tredje afsnit KLUBHUSET optaget i Hall of Carlsberg, hvor vært Jes Mortensen havde besøg af Peter Ankersen og Mohamed Daramy, der blandt andet fortalte om SønderjyskE-kampen i søndags og alt det, der pludselig begyndte at fungere meget bedre.

Det blev også tid til en snak med en af vores dedikerede trøjesamlere, Mike Lynch, der fortalte om udebanetrøjer gennem årene - i anledning af, at vi til kampen mod SønderjyskE sagde farvel til den røde "Third Jersey" og snart kan trække i en ny.

KLUBHUSET er et format, som henvender sig til klubbens loyale fans. Sæsonkortholdere og partnere vil blive inviteret ind og overvære arrangementet i henhold til de gældende COVID-19 regler. Efterfølgende vil det blive delt med sæsonkortholdere og partnere via både video og podcast. Først derefter vil det blive delt på FCKs platforme, hvor det vil blive tilgængeligt for alle.