Santander nomineret til Månedens Spiller

Santander nomineret til Månedens Spiller

Federico Santander er blandt de tre nominerede til Månedens Spiller i Alka Superligaen i marts, og det glæder naturligvis den formstærke angriber:

- Jeg er rigtig glad for at blive nomineret! Jeg arbejder hårdt for holdet, og det vil jeg blive ved med, men jeg håber selvfølgelig at det bliver mig, der får prisen på søndag, sagde Santander, da han fik overbragt nyheden om nomineringen.

Med sit sejrsmål i Haderslev i søndags tangerede Santander i øvrigt klubrekorden ved at score for femte Superliga-kamp i træk. En rekord, som han lige nu deler med Álvaro Santos, Andreas Cornelius og (afhængigt af hvordan man tæller kampe) Dame N'Doye. Tæller vi alle typer kampe med, scorede Christian også i fem kampe i træk i foråret 1995.

- Det er dejligt for mig som angriber at score fem kampe i træk, og jeg vil da gøre hvad jeg kan for at blive historisk og score det sjette på søndag. Det er da helt sikkert sjovt at komme foran Corner, som er en god spiller og har gjort det godt over lang tid. Men det er selvfølgelig sjovere at være nummer et end én ud af flere, sagde Santander.

Tallene bag historien
Federicos Superliga-stime:
19.2.17 FCN-FCK 1-1 (1 mål)
5.3.17 FCK-AC Horsens 5-0 (2 mål)
12.3.17 FCK-Esbjerg 2-0 (1 mål)
19.3.17 Silkeborg-FCK 1-3 (1 mål)
3.4.17 SønderjyskE-FCK 1-2 (1 mål)

Corners Superliga-stime:
25.8.12 Randers FC-FCK 2-3 (1 mål)
2.9.12 OB-FCK 2-2 (1 mål)
15.9.12 FCK-FCN 2-1 (1 mål)
23.9.12 FCK-Silkeborg 5-0 (2 mål)
29.9.12 AC Horsens-FCK 1-1 (1 mål)

Álvaro Santos' Superliga-stime:
23.11.03 FCK-AGF 1-1 (1 mål)
30.11.03 Viborg-FCK 0-2 (2 mål)
7.12.03 FCK-AB 3-1 (1 mål)
13.3.04 Frem-FCK 1-2 (1 mål)
21.3.04 FCK-FCM 2-1 (1 mål)

Dame N'Doyes Superliga-stime - adskiller sig lidt fra de andre ved at det ikke var fem FCK-kampe i træk, men fem kampe i træk, hvor N'Doye var med:
9.4.11 FCK-Randers FC 3-1 (2 mål)
17.4.11 FCN-FCK 1-3 (2 mål)
21.4.11 Lyngby-FCK 1-2 (1 mål)
1.5.11 FCK-SønderjyskE 3-0 (2 mål)
8.5.11 Brøndby-FCK (1 mål)

Christian Lønstrups stime (både Superliga og pokal):
21.5.95 FCK-Lyngby 3-2 (1 mål)
25.5.95 FCK-AB 5-0 (1 mål)
28.5.95 Næstved-FCK 3-2 (1 mål)
3.6.95 FCK-Silkeborg 2-2 (1 mål)
11.6.95 OB-FCK 1-2 (1 mål)