Fyldte Carlsberg-tribune

Sæsonkortsalg: Kan vi nå 20.000?

Onsdag kunne vi fortælle, at vi har sat ny rekord for antallet af sæsonkort og abonnementer til en fast plads i Parken, da vi rundede 18.200.

Det har selvfølgelig medført, at vi har sat os nye målsætninger og vil forsøge at nå 20.000 inden sæsonstarten den 17. juli mod AC Horsens. Men vi får brug for jeres hjælp.

Spred budskabet!
”Vi havde ærligt talt ikke forventet, at vi allerede nu ville stå med denne mulighed for at runde magiske 20.000, som vil være en historisk milepæl. For at sætte det i kontekst, var vi på samme tidspunkt sidste år på knap 13.000. Det er stadig heller ikke sikkert, at det lykkes at nå de 20.000, men det er bestemt muligt. Derfor håber vi, at alle F.C. Københavnere vil hjælpe os med at indfri ambitionen ved at sprede budskabet om, hvorfor det er fedt at komme i Parken sammen med tusindvis af andre FCK-fans, så vi spreder ringene yderligere i vandet,” siger Jacob Lauesen, direktør i F.C. København.

Flere gode pladser frigives fredag
Fredag bliver der frigivet rigtigt gode pladser, der ikke er blevet gentegnet og det er derfor en god ide at være klar der, hvis man fortsat ikke har sikret sig et sæsonkort eller et abonnement til den kommende sæson, hvor vi allerede er sikret europæisk gruppespil i enten Champions League eller Europa League:

”Selvom vi har solgt rigtigt mange, så er der heldigvis fortsat masser af rigtigt gode pladser at finde, uanset om man vil på A, C eller Familietribunen til vores kampe. Derfor man er man på ingen måde for sent ude. Vi anbefaler dog, at man skriver sig på vores venteliste til de pladser, der bliver frigivet på C-tribunen, hvis det er ens foretrukne placering i Parken,” siger Jacob Lauesen.

>> Find ventelisten til C-tribunen her!

>> Læs mere om mulighederne for sæsonkort og abonnement!