Sæsonkort: Forny nu og få 10 % rabat

Mesterskabet er hjemme, og du kan allerede nu - til uændret pris - sikre din plads til en ny og spændende sæson, der bl.a. byder på Champions League kval.kampe i juli!

Fornyelse og åbent salg
Nuværende kortholdere har som sædvanlig førsteret til at gentegne sin plads i en vis periode, hvorefter pladserne kommer i frit salg. Men alle kan købe sæsonkort nu ved at vælge en af de ledige pladser, der ikke er "spærret" af nuværende kortholdere - disse fremgår af billet.fck.dk, når du logger ind på de enkelte afsnit.

Gentegn og få 10 % rabat
Som nuværende sæsonkortholder får du 10 % rabat, hvis du gentegner før den 13. juni 2019 kl. 10:00.

Efter udløb af gentegningsperioden forbeholder vi os som nævnt ret til at frigive din hidtidige plads til det frie salg.

>> Læs mere om sæsonkort og abonnement her

>> Gentegn dit sæsonkort på billet.fck.dk

Har du kort til Sektion 12, skal du være særligt opmærksom på fristen, for der er mange på venteliste til sæsonkort. Hvis du ikke gentegner før 13. juni, er du nødt til at skrive dig på ventelisten, hvis du fortryder - og som du kan læse i denne artikel, kan man ikke fremover købe Sektion 12-kort eller Sektion 12 kortabonnement, men det nye Sektion 12-billetabonnement, som vi indfører for bedre at kunne fylde alle pladser på Sektion 12.

>> Læs mere om det nye Sektion 12 billetabonnement

Ingen stigning for nuværende kortholdere
Helt nye sæsonkort følger den nye prisstruktur, vi indførte på C-tribunen i foråret, hvor pladser i siderne blev billigere, og pladser i midten dyrere.

For at tilgodese nuværende sæsonkortholdere på de midterste sektioner, sætter vi dog ikke sæsonkortprisen op ved gentegning - men vi sætter den ned på de sektioner, hvor enkeltbilletterne er blevet billigere. Og alle får stadig også 10 % gentegningsrabat.

Det gælder i øvrigt også nuværende abonnenter på C-tribunen, at pladser på de yderste sektioner bliver billigere, jf. prisstrukturen, og at vi fastholder den hidtidige pris på de midterste sektioner.

Ny prisstruktur godt modtaget
Der er generelt blevet taget utrolig godt imod den nye prisstruktur i foråret, der har været med til at sikre, at endnu flere har fundet vej til vores hjemmekampe i Telia Parken. Blandt andet med et udsolgt DERBY den 5. maj og allerede over 25.000 solgte billetter til GULDFESTEN mod FC Nordsjælland den. 25. maj.

Med den nye prisstruktur blev mange billetter betydeligt billigere, og få steg i pris.

>> Læs mere om den nye prisstruktur